Har du mod på spejderarbejdet? Så kom og vær med!
Kan du svare “JA” til nedenstående, er spejder sikkert også noget for dig. Spejder er for alle, fra de er 4 år til de er 100 år.
Har du lyst til at prøve at:
- Sove i telt eller bivuak i en mørk skov?
- Lege nogle lidt vilde lege på møderne?
- Lave ild på forskellige måder?
- Gå efter kort og kompas?
- Lave mad over bål?
- Undvære din dejlige,varme seng en hel weekend?
- Komme på ture ud i naturen sammen med de andre spejdere?
- Prøve at sejle i kano?
- Have det sjovt med andre drenge og piger på din egen alder?
- Lære at klare dig i naturen – og bruge den fornuftigt?
- Opleve suset når 30000 spejdere er på lejr sammen?
- Tage et ansvar for dig selv og andre?